WEAR FIFI
CLOUDY SWEATER
CLOUDY SWEATER
This knitting pattern is in Danish.
Denne opskrift er på dansk.
CLOUDY SWEATER er strikket oppefra og ned i uldgarn på pind 3,5 mm. Halskraven strikkes rundt i rib, hvorefter den foldes og strikkes ned. Selve kroppen strikkes herefter rundt i glatstrik. Kroppen formes med udtagninger og inddeles derefter i for- og bagside samt ærmegab. For- og bagstykket strikkes hver for sig frem og tilbage i glatstrik. Arbejdet samles ved at slå masker op under ærmegabene, og der strikkes rundt samtidig med at pasformen sikres vha. både indtagninger og vendepinde. Som afslutning på kroppen strikkes der en ribkant, hvorefter der lukkes af med italiensk aflukning. Der samles herefter masker op til at strikke ærmer.
Skyerne broderes på til sidst, efter vask og blokning.
Opskriftens sværhedsgrad er vurderet til at være 3 ud af 5.
Størrelser:
XS (S) M (L) XL
Vejledende mål på den færdigstrikkede sweater:
BEMÆRK at målene angiver målene på sweateren, og at denne ikke skal sidde for stramt til kroppen!
Str. XS
Ryg - længde inkl halskant: 35 cm
Bryst - omkreds: 47 cm
Bagkrop - omkreds: 39 cm
Hals - omkreds: 30 cm
Str. S
Ryg - længde inkl halskant: 45 cm
Bryst - omkreds: 54 cm
Bagkrop - omkreds: 43 cm
Hals - omkreds: 35 cm
Str. M
Ryg - længde inkl. halskant: 55 cm
Bryst - omkreds: 61 cm
Bagkrop - omkreds: 49 cm
Hals - omkreds: 40 cm
Str. L
Ryg - længde inkl. halskant: 65 cm
Bryst - omkreds: 68 cm
Bagkrop - omkreds: 55 cm
Hals - omkreds: 50 cm
Str. XL
Ryg - længde inkl. halskant: 75 cm
Bryst - omkreds: 75 cm
Bagkrop - omkreds: 59 cm
Hals - omkreds: 60 cm
Vejledende strikkefasthed:
I glatstrik på pind 3,5 mm efter vask og blokning: 22 m x 30 p = 10 x 10 cm.
Materialer:
75 g (125 g) 175 g (250 g) 300 g Easy Care fra Mayflower (50 g = 185 m)
Vær opmærksom på din strikkefasthed. Kvaliteten af garnet er tynd, og det kan være nødvendigt at skulle justere pindestørrelsen for at få fastheden til at stemme med den i opskriften angivne fasthed.
alternativt
75 g (125 g) 175 g (250 g) 300 g Nord fra Drops (50 g = 170 m)
alternativt
75 g (125 g) 175 g (250 g) 300 g Sisu fra Sandnes Garn (50 g = 175 m)
SAMMEN MED
Enkle skyer uden fluff: 50 g (75 g) 100 g (100 g) 150 g Pernilla fra Filcolana (50 g = 175m) (brug dobbelttråd) alternativt 50 g (75 g) 100 g (100 g) 150 g Highland Wool fra Filcolana (50 g = 100 m) alternativt 75 g (125 g) 150 g (175 g) 200 g Nepal fra Drops (50 g = 75 m)
ELLER
Tykke, fluffy skyer: 50 g (50 g) 100 g (100 g) 150 g Drops Wish (50 g = 70 m)
SAMMEN MED
Rundpind 3 mm (40 cm)
Rundpind 3,5 mm (40 og 60/80 cm)
Maskemarkører (MM)
Garnnål
Evt. bred elastik (bukseelastik) til montering i halskanten
Overføringspapir som fx tyndt A4-papir eller bagepapir.
Knappenåle og/eller sikkerhedsnåle.
Evt. vandopløselig pen eller kridt til at overføre mønsteret til strik.
Anvendte teknikker:
German short-rows (vendepinde)
Italiensk aflukning
Broderi med fladsting
Opskriften er en digital fil (.pdf) og et link til download vil blive sendt til den angivne e-mailadresse straks efter gennemført køb.